Indigo

Control your online presence

I dag er vi sjældent helt offline.

Tidligere loggede man på og af, men nu er vi næsten altid tilgængelige. Det betyder,
at “online” ikke længere kun er et øjeblik, men en konstant tilstand, hvor man hele tiden kan forventes at være synlig og kunne reagere.

Indigo er et koncept, min gruppe og jeg fandt på, som giver brugere mulighed for selv at bestemme hvad deres status er og hvornår.


Vinder af bedste design til min årgangs designexpo

Projektoversigt

Mission

Målet var at skabe et produkt, som giver brugere adgang til selv at styre, hvordan deres status ser ud på tværs af platforme. Vi ville gerne mindske, hvad vi valgte at kalde “mikro-stalking”, hvilket er små handlinger såsom at tjekke om nogen er online eller har læst din besked. Vores research viste, at det var noget, som kunne påvirke brugeres mentale sundhed ret negativt.

Løsningen

Med Indigo ville brugeren få kontrollen over, hvordan deres online-status vises for andre, tilbage. Det ville fungere som en downloadbar klient, hvor man kan styre sin online-status på alle ens sociale medier fra ét sted. For at gøre det hurtigt og nemt tilføjede vi “Modes”, så man kan ændre flere statusser med ét klik samtidig med, at man stadig kan tilpasse hver enkelt status manuelt.


Tidslinje

2022 forårssemester

Min rolle

Produktstrategi
Brugerundersøgelser
Produktdesign
Wireframes/mockups

Værktøj

Figma
Procreate

Team

Andrea Ýr Mønster
Amalie Due Jensen
Julie Fey
Sine Barslund Jensen

Brugernes perspektiv

Vi talte med brugere for at forstå, hvordan sociale medier påvirker dem. Det blev hurtigt klart, at der er to typer: dem, der bruger medierne offentligt, og dem, der foretrækker privatliv. Vi så også, hvordan små “mikro-stalking”-handlinger og uskrevne sociale regler påvirkede dem.

Personas

Ud fra vores research skabte vi to personas:

‍ ‍Samantha: Ung, offentlig, ser mikro-stalking som en del af spillet.
Dave: Ung, privat, ønsker kontrol og transparens over sin online-status.

Vi valgte at fokusere på Dave-gruppen, som Indigo derfor er designet til.

Fra skitser til test

I starten brugte vi meget tid på statuslinjen og de forskellige “Modes”. Brugeren ville kunne oprette et 'Mode', give det et navn og vælge status for hver enkelt app. Så brugeren kan f.eks have et arbejds-mode, hvor stassuer på sociale medier vises som offline, mens ens status på Teams er sat til online.

Feedback

Prototypen blev testet af brugere, som gav os rigtig god og brugbart feedback. De fleste kommentarer handlede om UI-detaljer, som vi hurtigt kunne forbedre:

‍ ‍flere mode’ på forsiden
‍ ‍tyndere statuslinje
‍ ‍home-knap
‍ ‍et mindre logo.

Alle disse små ændringer løftede virkelig vores projekt og viste os hvor vigtige selv de små detaljer er for selve oplevelsen af et produkt.